Det som var Vesterbro


Julie Rønnow

2.9. - 25.9. 2022

Fotografi af Julie Rønnow

Julie Rønnow har altid været optaget af det at se, og også læst kunsthistorie, men det var først da hun fik et kamera at hun fandt en måde at forløse sit blik på. Hun var omkring de 30, havde fået et barn og for at fastholde turene rundt med barnevognen havde hun også fået et fotoapparat. Hurtigt gled opmærksomheden også over på byen og dens rum og de mennesker, der befolkede dem. Kameraet viste sig utilstrækkeligt, og hun steg hurtigt over på Minolta og siden Nikon spejlrefleks, og helst med gadefotografens klassiske og foretrukne 35 mm objektiv. Med dette kunne hun indfange både den store fortælling om byen og dens gader, og også komme tættere på hverdagen.

Fremkaldt blev det hele i det mørkekammer Julie Rønnow havde indrettet på Dronningensgade på Christianshavn. Her har hun tilbragt utallige timer i det røde lys, hørt radio og fordybet sig. På et tidspunkt blev hun opfordret til at henvende sig til Københavns Museum, og det udviklede sig til et langt samarbejde. Museet satte bl.a. Julie Rønnow til at dokumentere 1980'ernes Vesterbro, hvilket hun startede på i 1981. Det førte til en udstilling i Bymuseets store sal i 1987 - dengang museet lå i Skydebanepalæet.


Julie Rønnow er en vandrer og en for hvem det at se på byen blev til en måde at leve på. Når man kigger på alle hendes billeder på hjemmesiden kbhbilleder.dk, som er en del af Københavns Museum, så slår det en, hvor mange og hvor mange virkelig gode billeder hun har taget. Med en systematik har hun noteret vejnavne, husnumre og begivenheder. Alt er fastholdt på maskinskrevne ark, som ligger i mapper. Hendes optagelser er dokumentationer, men de har også gadefotografens undersøgende blik og nysgerrighed. Som det bliver beskrevet i et lille hæfte fra udstillingen i 1987: "Med Julie Rønnow som fotograf forsøger Bymuseet at sætte Vesterbros befolkning i centrum - de har hovedrollen, mens bygninger og facader danner kulisse og bagtæppe. Der fokuseres på gadelivet, bringes glimt fra baggårdene, man kigger ind i butikker og værksteder samt besøger bydelens mødesteder og sociale institutioner" ligesom der sluttes af med følgende: "Københavns Bymuseums fotodokumentation af nutidens brogede Vesterbro kan kun blive oversigtsmæssig. Af indlysende grunde kan museet ikke sende fotografen ind overalt. Principielt tilstræbes en nøgtern gengivelse af brokvarterets offentlige miljø. Billederne skal ikke vurdere, om Vesterbro er en attraktiv eller frastødende del af København, om dens beboere er lykkelige eller ej. Alligevel demonsterer fotografen Julie Rønnows optagelser fra turene rundt på Vesterbro, at der er atmosfære og kan hentes positive indtryk; at der leves. Julie Rønnow respekterer sit kameras motiver. Hun søger ikke den dramatiske effekt, men indfanger dagligdagens typiske scener. Selv de tiloversblevne, saneringsblottede småhuse på karrétomterne får eksistens og stille værdighed"

I fotografiet står tiden stille. Verden og om noget Vesterbro er for længst gået videre. En dokumentation af Vesterbro i 2020'erne ville se helt anderledes ud. Derfor er det også at fascinationen af Julie Rønnows arbejde bare vokser, hvorfor det også er en stor glæde at kunne vise en brøkdel af hendes virke frem i Prospekt.

Jeg aftaler med hende vi skal ses i løbet af sommeren. Jeg besøger Julie Rønnow en onsdag i starten af august. Hun byder mig indenfor på tredje sal i lejligheden på Christianshavn. Straks bemærker jeg æskerne med fotopapir, som står på snart sagt hver hylde. Ilford, Kodak, Agfa, Tetenal. Sirlige beskrivelser med tusch af indhold og bydele fortæller om arkivet. Vi sætter os. Te skænkes op og snakken går i gang. En hund blander sig af og til i samtalen, hvor fotografen fortæller om sit liv med kameraet. Omgivet af bøger og dagens Politiken falder talen også på nutidens arkitektur og litteratur. Lugten af mørkekammer siver ind i snakken og vi drømmer os begge tilbage til den tilstand, hvor billedet langsomt blev synligt i fremkalderen. Julie Rønnow har været oppe på øverste hylde i et skab for at finde lige præcis det negativ jeg er interesseret i; hjørnet af Eriksgade og Eskildsgade. Billedet af købmanden fra 1981. Hun har pakket det ned i de tre æsker jeg får med: Vesterbro billeder og notater. Vi siger farvel, og ganske rørt går jeg ned efter dette møde med en rigtig fotograf.